Dear friends and family,

The time has come where Takako and I will be leaving Japan. On Monday 21st we take the Shinkansen to Tokyo and stay there for three days before we return to Denmark on the 24th. We will still be reachable on our respective email addresses, and for those who want a more personal form of communication, feel free to call us on Skype. I trust you have our nembers, else just send me an email here.

Our Japanese phone numbers and our Japanese address should no longer be used to reach us. If you want to know our Danish address, check out my website on:
http://web.nafai.org/about

It will be updated with phone numbers later.

For the next two weeks or more our access to the internet will be sporadic, so if we don’t reply instantaneously do NOT DESPAIR! We will contact you as soon as electronically possible.

It has been a fabulous time here in Japan in so many ways that I cannot start to describe it in mere words. My photo album tells my story in Japan and Takako’s Flickr albums tell the story of the past 14 months of our life here in Fukushima.

This is not the end of Japan. We will come back many, many times in the future. At least once a year if we can save up enough vacation to do so. Please keep in contact with us, either here on Facebook or on Skype. Or, if you are located in our near the Kingdom of Denmark, maybe for a cuppa in our new house in Stenløse!

Tori, signing out.

Nu er Junya 1 år og inden for den sidste måneds tid eller deromkring er han begyndt at kunne en masse nye ting. Nogle af dem har han først lært indenfor de sidste par uger. Her er en liste:

• Kravle ret hurtigt, men stadig med det ene ben foldet ind under kroppen
• Gå! Han er ikke helt sikker på benene endnu, men han bliver bedre hver dag. Man kan dog nemt stille ham på gulvet og så kan han gå rundt i stuen og samle ting op eller hive i ledninger.
• Gå med sko på. I starten ville han ikke have sko på, men det har han vænnet sig til nu. Det gør det meget nemmere at gå rundt udenfor.
• Spille fodbold. Han går rundt udenfor og samler en fobdold op, smider den, og går så hen til den og samler den op igen. Engang imellem får han også sparket til den mens han går hen mod den. Sætter han sig ned på jorden og får sand på fingrene bliver det straks proppet i munden!
• Pege på ting. Han peger på det legetøj han vil lege med, eller det mad han vil spise.
• Sige flere ord. Han kan nu også sige “baba” (mormor), “bubu” (bold) og måske et par flere ord.
• Forstå ord. Hvis vi siger, på japansk, “hvor er bolden” fx leder han efter sin yndlingsbold og henter den. SIger vi “chodai” som betyder “be’ om”, giver han os det han nu holder i hånden. Han forstår også det japanske ord for “tak for mad”.
• Imitere. Flere forskellige bevægelser imiterer han. Hvis man fx tager sig til hovedet med begge hænder gør han det samme. Bruger vi nogle af de ord han kender mens vi snakker, er det ofte han gentager dem når han hører dem!

Junya er udenfor huset I Kaminojiri og leger med en bold.

http://www.youtube.com/watch?v=TuicMJ99UZU

First I got a haircut…

And then I celebrated my 1 year birthday with my family!

Junya can now stop op and turn while walking.

http://www.youtube.com/watch?v=5ko-xe4ASQw

Photomatix er nemt at bruge, men jeg er ikke tilfreds med resultatet. Synes faktisk dens indstillinger var svaere at forstaa. Men det er en interessant ide. Det virker dog nok bedst paa billeder med een lyskilde.

Denne gang er der kun een lyskilde, skrivebordslampen. Det giver et mere naturligt udseende, men der mangler lidt kontrast synes jeg.

Today is the first day Junya has been able to walk alone with his pushcar! A small step for man…

http://www.youtube.com/watch?v=kfdOVbfYBtA&fmt=18

Vi er tilbage i Fukushima igen. Det var en skøn tur til Tokyo, og det var bare herligt at så mange af vennerne gad reservere lidt tid til at se os. Jeg håber vi kan nå at få een ferie i Tokyo til før vi vender hjem til Danmark. Men indtil da er det bare med at klø på med pakning af kasser. Vores flyttefirma kommer om 9 dage og henter det hele. Der er en 25 kasser ind til videre, men vi ender nok op på en 60 stykker vil jeg tro.

Junya er stadig lidt forkølet, men det er ikke så slemt som det var da vi var på Sado. Han får diverse medicin som skal lindre vejrtrækning, løse op for snottet osv. Den stakkel.

Takako og jeg er dog rimeligt friske, og kun moderat solbrændte efter en herlig tur til stranden i forgårs.

http://photos.nafai.org/album/1051

Her lidt kort om hvad Junya nu kan:

• Rejse sig op ved at holde fast i bordpladen på det lave bord;
• Rejse sig op ved at støtte sig op ad fx en pude der ligger på gulvet;
• Kravle meget hurtigt rundt på gulvet, men stadig med det ene ben foldet ind under sig;
• “Efterabe”. Siger vi fx “ma ma ma” vil han ofte prøve at gentage det. Men specielt hvis man fx begynder at slå i noget, begynder han også at slå i det, eller hvis jeg tager mig til hovedet kan han finde på at række ud efter mit hovede for at røre det samme sted!

Vi er også begyndt at børste tænder. Det er stadig kun sådan lidt for sjov, men Junya elsker smagen af tandpastaen. Tandpastaen er en speciel type der ligner klar gele som smager godt for børn. Jeg tror han tror det er en slags slik. Han kan også stadig godt lide at putte ting i munden, saa en blød tandbørste med sød væske på er bare lige sagen!

Han er begyndt at blive meget aktiv - hyperaktiv. Man kan faktisk ikke sidde med ham på skødet mere. Han vil absolut og hele tiden ned og kravle eller gå. Det er jo selvfølgelig rigtig godt, for det viser han er nysgerrig og interesseret i at lære. Men det kan også være lidt irriterende når han skal have skiftet ble og bare ikke vil ligge stille, men konstant vender sig rundt på maven og begynder at kravle afsted!

We are back from a great 2-day trip to Sado! Ryokan stay. Great onsen. Scuba diving. And quality time with good friends.

Photos are here:

http://photos.nafai.org/album/1036

http://photos.nafai.org/album/1034

http://photos.nafai.org/album/1037

Vi er i Asakusa nu, paa vores dejlige hotel lige foran Kaminari-porten! Det er helt utroligt saa taet det er paa. Naar man staar lige foran porten kan man tydeligt se hotellet! Vi har vaeret ude og spise sammen med nogle af mine skivenner og to af Takakos forhenvaerende kollegaer/venner. Vi var paa Chinese Cafe 8 i Roppongi, en af mine absolut favoritsteder i Tokyo. Maden er billig, og rigtig laekker, der er et utal af retter (mange af dem til 200 el 300 yen) og de har aabent 24 timer i doegnet! Udsmykningen der for det meste foresiller forskellige, ahem, temmeligt intime kropsdele er ogsaa et absolut must-see!

I morgen skal jeg i Akihabara og shoppe og Takako skal ses med nogle andre venner.