Dear friends and family,

The time has come where Takako and I will be leaving Japan. On Monday 21st we take the Shinkansen to Tokyo and stay there for three days before we return to Denmark on the 24th. We will still be reachable on our respective email addresses, and for those who want a more personal form of communication, feel free to call us on Skype. I trust you have our nembers, else just send me an email here.

Our Japanese phone numbers and our Japanese address should no longer be used to reach us. If you want to know our Danish address, check out my website on:
http://web.nafai.org/about

It will be updated with phone numbers later.

For the next two weeks or more our access to the internet will be sporadic, so if we don’t reply instantaneously do NOT DESPAIR! We will contact you as soon as electronically possible.

It has been a fabulous time here in Japan in so many ways that I cannot start to describe it in mere words. My photo album tells my story in Japan and Takako’s Flickr albums tell the story of the past 14 months of our life here in Fukushima.

This is not the end of Japan. We will come back many, many times in the future. At least once a year if we can save up enough vacation to do so. Please keep in contact with us, either here on Facebook or on Skype. Or, if you are located in our near the Kingdom of Denmark, maybe for a cuppa in our new house in Stenløse!

Tori, signing out.

We are back from a great 2-day trip to Sado! Ryokan stay. Great onsen. Scuba diving. And quality time with good friends.

Photos are here:

http://photos.nafai.org/album/1036

http://photos.nafai.org/album/1034

http://photos.nafai.org/album/1037

Vi er i Asakusa nu, paa vores dejlige hotel lige foran Kaminari-porten! Det er helt utroligt saa taet det er paa. Naar man staar lige foran porten kan man tydeligt se hotellet! Vi har vaeret ude og spise sammen med nogle af mine skivenner og to af Takakos forhenvaerende kollegaer/venner. Vi var paa Chinese Cafe 8 i Roppongi, en af mine absolut favoritsteder i Tokyo. Maden er billig, og rigtig laekker, der er et utal af retter (mange af dem til 200 el 300 yen) og de har aabent 24 timer i doegnet! Udsmykningen der for det meste foresiller forskellige, ahem, temmeligt intime kropsdele er ogsaa et absolut must-see!

I morgen skal jeg i Akihabara og shoppe og Takako skal ses med nogle andre venner.

I dag så jeg så endnu et eksempel på hvad jeg - med mine forudindtagede naturelskerbriller på - synes er helt absurd. Jeg blev vækket i morges kl lidt over 8 fordi: Der var gået en abe i fælden. Der er mange aber her i området. Det er japanske makak-aber, og selvom de figurerer som Least Concern på IUCNs liste, er det stadig en meget intelligent og meget fascinerende dyrerace. Jeg har set dem ved flere lejligheder og de er ikke bare søde og bedårende, men helt klart også meget intelligente. De er fx nogle af de eneste dyr der har lært at vaske deres mad før de spiser den. De har komplicerede familiestrukturer hvor børnene nedarver forældrenes status i samfundet. De leger med snebolde, og ligner på mange måder os.

Det var sådan en abe der var røget i fælden. Men hvorfor er der fælder?! Jo,.. se aberne er jo sultne, og når menneskene nu har møvet sig ind på deres territorie, fældet skoven og overplantet den med lækre løg, græskar og vandmeloner, hvad er så mere naturligt end at tage for sig af det store kolde bord der står fremme helt utildækket og uden nogen bevogtning? Sådan tænker aberne i hvert fald. Menneskene derimod ser dem som en pest der bare skal dø.

Knap havde jeg fået en t-shirt trukket over hovedet og vadet udenfor huset, så kom meldingen: Der er ingen grundt til at gå ned og se aben. Den er død. Skudt af en af de lokale med et gevær.

Det kan være svært at forstå, at det overhovedet er tilladt. Det synes jeg i hvert fald, ikke mindst fordi folk herude på landet jo ikke engang virker specielt underbemidlede. Ok, godt nok er lønningerne væsentlig lavere her end i Tokyo, men husleje, leveomkostninger osv. er heller ikke nær så ekstreme som i storbyerne. Vi lever trods alt rigtig godt. Og netop derfor kan jeg ikke lade være med at føle at der er noget helt forkert i at de stakkels abeflokke skal jages og dræbes blot så folk her kan gå og more sig i deres skødesløst anbragte køkkenhaver…

Men ja, sådan kan man altså også starte dagen. Nu er der frokost: ris med kød og stegte løg, syltede græskar og vandmeloner til dessert. Sjovt nok er jeg ikke særlig sulten.

I dag fylder Junya 300 dage. Sikke hurtigt tiden dog er gået. Det var vist Erik der sagde på et tidspunkt, lige da Junya var blevet født, at inden man ser sig om, så er de 9 måneder.

Junya er snart 10 måneder, men der er ingen tegn på at han begynder at kravle overhovedet. Han kan ligge på maven lidt længere end før måske, men han kan ikke bevæge sig andet end at rotere lidt rundt. Han er dog meget interesseret i at stå og støtte sig til et bord eller noget legetøj, og han kan selv holde balancen i lang tid når bare han har noget fast at støtte sig til. Han er også rigtig ivrig når han løber rundt i sin hokoki gå-maskine. Så måske han går direkte fra at ligge på ryggen til at spadsere rundt på fødderne!

Og dog. I dag var der ligesom lidt tendens til at han “skød numsen i vejret” da han lå på maven. Det er vist en af forstadierne til at kravle har jeg hørt.

Han er blevet god til at reagere på hvad vi siger. Han kan helt sikkert forstå sit eget navn, og nogle få kommandoer kan han også forstå. Fx når vi siger “bye bye”, vinker han med hænderne, og når vi siger “banzai” rækker han begge hænder i vejret. Det vil sige, han gør det når han ellers er i humør til det…

Ellers så går det meste af dagen med at lege med alt det legetøj han har, som han stadig ikke er blevet træt af. Vi tager også ofte en længere gåtur med hans buggy så han kan få lidt frisk luft og opleve lidt mere end bare at være i stuen.

Vi rejser nok til Danmark den 23 september. Det er den første dag hvor flybilletterne er billige. Inden da skal vi nå en masse ting. Der er venner der skal besøges, der er en familieudflugt, en tur til Hokkaido, en tur til Tokyo, og forhåbentlig også en scuba diving-tur eller to.

Der sker ikke så meget hver dag, men en gang imellem sker der alligevel store fremskridt med Junya.

Han har nu to tænder i undermunden der er meget store, og i overmunden er to tænder ogsaa begyndt at kigge frem. De er ikke så store endnu, men store nok til at han kan bruge dem til fx at bide et stykke af en agurm med undertænderne. Vi er endnu ikke begyndt at børste tænder, det behøber man først gøre meget senere, siger de her.

Han er også begyndt at kunne forskellige ting. Han har længe kunnet lave det her søde ansigt hvor han kniber øjnene sammen og smiler, og det gør han efterhånden næsten på kommando. Han kan også vinke med hænderne - nogen gange en, nogen gange to - når man siger “bye bye”. Det er altid til stor glæde når vi er ude og besøge venner og familie, eller bare er nede i materialisten og siger farvel til de søde ekspedienter

Her for et par dage siden begyndte han så at klappe i hænderne. Der kommer ikke nogen klappe-lyd endnu, men det viser at han har forstået at hænderne kan arbejde sammen. Vi har i et stykke tid klappet hænder med ham, så måske er det det der har fået ham til det. Han kan også tage to ting op med begge hænder og lege med dem samtidig. Det er et stort fremskridt har jeg læst.

Han spiser nu efterhånden alting. I går fik han natto for første gang, og han er også blevet vældig glad for æg. Det eneste han ikke rigtig kan lide er vandmelon.

Om ca. 2 uger tager vi til Hokkaido i 7 dage. Vi kører til Sendai med bus, og derfra sejler vi til Tomakomai med natfærgen. Her lejer vi en bil og derefter kører vi nord på langs vandet. Vi skal besøge nogle af Takakos venner som bor langt mod nord, så vi kører op mod Kushirohvor vi også skal overnatte:

http://maps.google.com/…

Vi skal blandt andet se den zoologiske have i Asahikawa og overnatte en enkelt nat i Sapporo. Hvad vi ellers skal ved jeg ikke helt, men meget af tiden kommer til at gå med at køre rundt i bil.

On a hot rainy day. See the photos here.

Photos: http://www.flickr.com/photos/thorasmund/sets/72157616495104183/

I dag stod vi ret sent op - dvs. vi vaagnede tidligt pga. en hvis herre der mente at der ikke var nogen grund til at sove laenge - men forlod foerst hotellet ved 10-tiden. Vi tog direkte til Shinjuku, efter dog foerst at have koebt nogle sandwich og rundstykker hus bager-Andersen paa Ueno station.

I shinjuku skulle vi moedes med Tomoe Yamamura, en af Takakos fhv. kollegaer og ven, samt med Cassie som er min ven og fhv. kollega fra Ambassaden. Foerst skulle Takako dog lige til frisoeren, som ogsaa er en af vores venner, nemlig Hirasawa-san som foer har besoegt os i Oji. Imens gik jeg rundt i Shinjuku, i Kabukicho-omraadet og gensaa nogle af de steder og forretninger jeg har set saa mange gange foer, men som vaekker en stor gensynsglaede!

Kl 12:00 moedtes vi foran GAP-bygningen ved syd-oest udgangen af Shinjuku station og handlede foerst lidt babytoej i GAP og gik derefter videre rundt i Shinjuku med den trehjulede. Vi endte paa en asiatisk restaurant hvor de havde den laekreste frokostmenu med fri salatbar og fri softdrinks for 40 kr pr. mand.

Det var dejligt at se baade Cassie og Tomoe igen og vi blev da ogsaa temmeligt laenge paa restauranten. Derefter tog Takako og Junya tilbage til hotellet mens jeg shoppede lidt i Akihabara. Det blev dog ikke til saa meget for vi har ikke saa mange penge tilbage!  Jeg fik dog koebt en lille gave til Takako; en ny traadloes mus til hendes fine nye netbook. En Logicool, der var lige til at plugge i og bruge. Til mig selv fik jeg koebt to blaa LCD displays og en spaendende sensor der kan maale hvordan den selv er roteret om X,Y og Z-aksen i rummet!

Alle dele var enormt billige saadan som det jo er i Akihabara.

Om aftenen moedtes vi igen med en af Takakos fhv. kollegaer (Mizumoto-san). Det var rigtig godt at ses igen, selvom det denne gang blev lidt mere privat. Vi var nemlig alle saa traette (specielt Junya) at vi ikke orkede endnu en restaurant, saa vi koebte tempura og tog med hjem paa hotelvaerelset! Saa kunne Junya faa sin mad mens vi spiste vores tempura, og bagefter kunne jeg give ham hans tiltraengte bad.

Inden vi gik tilbage til hotellet lykkedes det os dog lige at faa hilst paa Jens (Balvig) og hans kaereste Megumi som jeg heller ikke har set i laaang tid. De var alligevel i omraadet og var saa soede og komme forbi Starbucks i Ueno hvor vi ventede og sige hej. De ville vist ogsaa gerne moede Junya tror jeg!

Idag skulle have vaeret en afslappet dag men der var alligevel tryk paa hele tiden. I morgen er der ogsaa mange planer saa jeg haaber Junya sover laenge i morgen!

I noticed this sign in a shop window in Aizu Wakamatsu and wondered what all those percentage signs were. They look exactly like the URLEncoding scheme used in e.g. web browsers to represent non-standard ASCII characters.

Seeing that one of the bytes is actually not escaped (the capital E after %8a), I guessed this was not a UTF-8 encoding, and the most popular encoding here in Japan is still Shift JIS. So, I tried to decode the escape codes as Shift JIS and out came this message:

会津から世界へ

So, clearly something has gone wrong when the shop ordered the sign maker to create this sign. The English text is correct, but the Japanese text must have been decoded incorrectly and the (rather clueless) sign maker must have interpreted the encoded text as the intended message to print on the sign!

Major sign making FAIL!

Today was my 36th birthday and already from the morning we had plans. Takako’s mom and a friend had an appointment with Noriko (Takako’s friend who is a chiropractor) so we all went to Aizu Wakamatsu, to Noriko’s place where we arrived around 10:00. Bunta (their cute dog) was there, guarding the house. But today, because of the nice weather, he had fallen asleep on a sunny spot in front of the house and didn’t notice when we arrived. What a watchdog!

After saying hello to Noriko and letting off Taiko and Fumiyo-san, Takako and I took Junya out for a nice walk around the castle, Tsurugajo. The weather was perfect! 20 degrees and clear skies! The first plum blossoms had started showing and the area was nice and quiet. Junya enjoyed it too but fell asleep halfway during the walk.

Actually we had hoped to be able to bring the new buggy (barnevogn) that we had ordered for him, but we were told it wouldn’t arrive until Saturday. So instead we brought the old one, but it was a bit hard to push around on the gravel that surrounds the castle. By the way, the new buggy is an AirBuggy a vsery smart, 3-wheeled type of vehicle with large wheels that makes it easy to use on all kinds of surfaces and even makes it easy to walk up small stairs. We bought it from the money we received from prime minister Aso, a fixed amount of money given to all individuals in Japan in an effort to increase consumption in a time where the GDP is the lowest in 35 years.

After a pleasant walk around the castle, we went back to Noriko’s place and picked up the Taiko and Fumiyo-san and drove them to the station. They were going to have lunch at the restaurant Pivot and then do some shopping. Takako and I drove to another place called Milky Way, a family restaurant with a big sign on the top of the roof that reminds me of the once so popular burger and milk shake bars from the 80′es.

I ordered a 200g garlic steak with french fries and it tasted absolutely wonderful. The best steak I have had in a long time! And the fries were crispy and everything was very hot. Mmmm! Takako also had a small cut steak and a gratin. We ordered salad bar and Junya got a little toy airplane.

After picking up Takako’s mom and saying goodbye to her friend who was going somewhere else, we went to the department store Saty to see if there was something interesting for sale. They are closing up so everything was sold at a discount. On the way back we bought a world map for Takako’s dad. He is always very interested in geography, but doesn’t have a proper map, so I bought this as a small preseclnt for him. We also picked up a cake and some melon pan buns for breakfast.

When we came home I took a nap (almost 2 hours!) and when I woke up the house was full of guests! It was Takako’s brother and his family (Keiko, Yuuta, Taichi and Ichika) and as always everyone were running around, talking, screaming, watching tv, cooking, eating, not eating, joking, playing, teasing eachother etc. etc. The usual chaotic hygge.

There were two birthday cards: One from Anita and Gert in the usual refined style with a Japanese motive with cows and the text, in Japanese: “Tomorrow your dreams will grow”! The other card was also a homemade card, but from Takako and Junya! Hilarious, with funny computer manipulated images: One of Junya and me on a billboard somewhere in Japan, and one with Andy Warhol style paintings of me and Junya hanging in a gallery with spectators walking by! There were also several normal photos of me and Junya together and in the end a handwritten “Vi elsker dig - fra Junya and Takako” in perfect Danish!!   THANK YOU!!! *sniff*

On the table was three big plates of sushi and hors d’œuvre (オードブル) which was exactly what I had hoped for! It was so good and I ate a lot! For desert there was a special birthday cake with my name on it. It says “Happy Birthday Tori-chan”, Tori of cause is my Japanese name.

Katsuhiro had bought a present for me: Two nice forms for baking cakes and some small forms for making cookies in the shape of Winnie the Pooh and his friend Piglet. Thank you! I must reciprocate with a homemade cake sometime soon!

Junya was at that time quite tired but after Takako put him in the BabyBjoern he managed to sleep a little. I played with Yuuta and then the party was over and it was time for Junya’s bath. His evening snack today was his favourite strawberry milk, with fresh strawberries that we bought today. After drinking 60ml of milk he was still hungry so I gave him an extra whole strawberry to chew on. That is, I hold the strawberry and mash it with my fingers while he sucks up the strawberry mash.

Thank you everyone for a perfect birthday!!