I dag så jeg så endnu et eksempel på hvad jeg - med mine forudindtagede naturelskerbriller på - synes er helt absurd. Jeg blev vækket i morges kl lidt over 8 fordi: Der var gået en abe i fælden. Der er mange aber her i området. Det er japanske makak-aber, og selvom de figurerer som Least Concern på IUCNs liste, er det stadig en meget intelligent og meget fascinerende dyrerace. Jeg har set dem ved flere lejligheder og de er ikke bare søde og bedårende, men helt klart også meget intelligente. De er fx nogle af de eneste dyr der har lært at vaske deres mad før de spiser den. De har komplicerede familiestrukturer hvor børnene nedarver forældrenes status i samfundet. De leger med snebolde, og ligner på mange måder os.

Det var sådan en abe der var røget i fælden. Men hvorfor er der fælder?! Jo,.. se aberne er jo sultne, og når menneskene nu har møvet sig ind på deres territorie, fældet skoven og overplantet den med lækre løg, græskar og vandmeloner, hvad er så mere naturligt end at tage for sig af det store kolde bord der står fremme helt utildækket og uden nogen bevogtning? Sådan tænker aberne i hvert fald. Menneskene derimod ser dem som en pest der bare skal dø.

Knap havde jeg fået en t-shirt trukket over hovedet og vadet udenfor huset, så kom meldingen: Der er ingen grundt til at gå ned og se aben. Den er død. Skudt af en af de lokale med et gevær.

Det kan være svært at forstå, at det overhovedet er tilladt. Det synes jeg i hvert fald, ikke mindst fordi folk herude på landet jo ikke engang virker specielt underbemidlede. Ok, godt nok er lønningerne væsentlig lavere her end i Tokyo, men husleje, leveomkostninger osv. er heller ikke nær så ekstreme som i storbyerne. Vi lever trods alt rigtig godt. Og netop derfor kan jeg ikke lade være med at føle at der er noget helt forkert i at de stakkels abeflokke skal jages og dræbes blot så folk her kan gå og more sig i deres skødesløst anbragte køkkenhaver…

Men ja, sådan kan man altså også starte dagen. Nu er der frokost: ris med kød og stegte løg, syltede græskar og vandmeloner til dessert. Sjovt nok er jeg ikke særlig sulten.

Paa en rigtig kold dag, den 8. februar, besluttede jeg og Takako os for at vi ikke ville tage ned og se den lokale vinterfestival. Der var alligevel ingen af boernene i familien der havde tid… de har nok proevet det saa mange gange foer.

Om aftenen tog jeg og Takako dog ned for at se fyrvaerkeri. Imens skulle Takakos mor og far saa passe Junya. Vi havde givet ham godt med maelk forinden, gjort hans skiftetoej rent til naar han havde vaeret i bad, der var lagt legetoej frem - alt var klart. Og hvis han ikke ville lege, saa var baereselen klar og mormor instrueret i hvordan den skulle tages paa. (Det er ikke saa nemt hvis man ikke har proevet det foer skulle hun hilse og sige!) Det lykkedes hende saaledes to gange at faa knappet den oeverste knap, der skal holde hovedstoetten paa plads, foer hun havde knappet den nederste der skal soerge for han har et saede at sidde paa!! Paa den maade er det altsaa helt indlysende umuligt at faa babyen i baereselen!

Naah, men knap var vi ankommet til parken hvor fyrvaerkerishowet skulle finde sted (ca. 10 minutter vaek) foer end saa ringede Takakos mobiltelefon. Det var mormor: “Junya graeder og graeder og der er intet vi goere for at faa ham til at holde op!” Saa maatte vi droppe furvaerkeriet og koere hjem igen. Vi naaede dog lige at faa taget et billede som er titelbilledet paa dagens blog, og faa koebt nogle dejlige stegte kyllingestykker som vi spiste mens vi gik hurtigt tilbage til bilen.

Ideen var at vi lige ville se baalet foerst og saa gaa i det varme bad der er lige i naerheden og saa se fyrvaerkeriet derfra - det kan man nemlig godt. Men alt det mislykkedes…

Og da vi kom hjem var det en “stakkels” graedende Junya der ventede paa os. Det tog ham flere minutter at fatte at mor og far altsaa ikke havde forladt ham, men efter lidt tid faldt han til ro. Som det kan ses nedenunder var han dog stadig ikke helt glad da jeg tog billedet!

Fra nu af hedder jeg saa Asmino - i hvert fald hvis det staar til vores videoudlejningsforretning!

Joachim gave me a link to a strange structure on the coast of Dubai. It looked so weird I had to find out what it was. It turns out it is an island made from reclaimed land called Palm Jumeirah:

The Palm Jumeirah is in the shape of a palm tree. It consists of a trunk, a crown with 17 fronds, and a surrounding crescent island that forms an 11 kilometre long breakwater. The island is 5 kilometres by 5 kilometres and its total area is larger than 800 football pitches. The crown is connected to the mainland by a 300-metre bridge.

Palm Jumeirah:
Google Maps

Palm Jumeirah on Wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/Palm_Jumeirah

Video about the construction of Palm Jumeirah is a must see!
http://jp.youtube.com/watch?v=m3IHnM5K80s&feature=related

Promo video:
http://jp.youtube.com/watch?v=0lXclgws7n8

Dubai image gallery:
http://www.boston.com/bigpicture/2008/11/dubai_and_the_uae.html

Det her er bare alt for vildt. En ny type map service fra Google i Japan hvor man i bogstaveligste forstand kan vaere langdistanceturist, for med det her map kan man nemlig gaa rundt i hele Tokyo (og en del af Kyoto) og se billeder taget fra stort set alle veje i Tokyo!

Det er sikkert blevet til ved at en bil med et kamera med en fiskeoejelinse er koert rundt i Tokyos gader i nogle maaneder og taget billeder (med GPS koordinater) for hver 5-10 meter. Billederne er saa stykket sammen saa man kan navigere gennem dem ved at foelge vejene. Proev det ved at klikke paa nogle af mine favorit-startsteder:

• Akashi Kaikyo Bridge
• Tokyo Tower
• Indgangen til det lille tempel paa oeen i Ueno
• Min favorit-nudelrestaurant

(more…)

No, I didn’t get a new cellphone, I just saw this video and thought it was so cute, I had to put it in my blog for you guys to see!

Watch the movie…

David sent me a link to this amazing demo today. It is a raytraced implementation of the rendering engine from Quake 4. I don’t know how much computing power is needed to run this, but it must be a hell of a lot more than what my AMD Athlon 64X2 can produced!

As the developer explains in the video (in the bottom of the page) it is part of a research project for intel, but let’s hope this makes it into a game soon!

http://www.pcghx.com/aid,646920/News/Video_shows_ray_traced_Quake_Wars/

Har laenge haft lyst til at fifle lidt med den her japanske plakat, saa nu da Joachim havde faaet taget et billede af den var det bare om at faa gang i Photoshop. Saadan! As for this kind of disgusting behaviour, please do it at home!!

http://nafai.org/temp/20080603-DoItAtHome.jpg

Bit humour is a term I coined during my university days, and refers to technology (often CS) related quips or short pieces of wit, usually intentional but often unintentional. Mostly in the form of jokes, bit humour was often applied as a means of “de-coupling” from long, boring technical lectures, or as a type of friendly satire during homework preparations!

Today, bit humour, has become an accepted genre of rhetoric, usually termed computer humour. While browsing the Wikipedia today I came up with this little jewel (see link). At first it looks like a regular specification sheet for a memory device from the company Signetics. While Signetics is indeed a real company, they have never (and no company ever has) produced something as silly as a Write Only Memory device! A Write Only Memory (or WOM) would be a type of memory to which you could write your data, but never retrieve it again. Absolutely and utterly useless!

Signetics 25120 Write Only Memory data sheet

If you scroll down to the section with the curves, you will see, amongst others, a chart showing “The number of pins remaining” plotted against “Number of socket insertions”! Poor thing has only 12 out of 30 pins remaining after only 10 insertions!

The data sheet also claims that it will “provide 50% higher speed than you will obtain”! But of course it also requires an additional voltage supply in the form of a 6.3 VAC… for the vacuum tube filaments!