Hvad kan Junya nu?
Nu er Junya 1 år og inden for den sidste måneds tid eller deromkring er han begyndt at kunne en masse nye ting. Nogle af dem har han først lært indenfor de sidste par uger. Her er en liste:
- Kravle ret hurtigt, men stadig med det ene ben foldet ind under kroppen
- Gå! Han er ikke helt sikker på benene endnu, men han bliver bedre hver dag. Man kan dog nemt stille ham på gulvet og så kan han gå rundt i stuen og samle ting op eller hive i ledninger.
- Gå med sko på. I starten ville han ikke have sko på, men det har han vænnet sig til nu. Det gør det meget nemmere at gå rundt udenfor.
- Spille fodbold. Han går rundt udenfor og samler en fobdold op, smider den, og går så hen til den og samler den op igen. Engang imellem får han også sparket til den mens han går hen mod den. Sætter han sig ned på jorden og får sand på fingrene bliver det straks proppet i munden!
- Pege på ting. Han peger på det legetøj han vil lege med, eller det mad han vil spise.
- Sige flere ord. Han kan nu også sige “baba” (mormor), “bubu” (bold) og måske et par flere ord.
- Forstå ord. Hvis vi siger, på japansk, “hvor er bolden” fx leder han efter sin yndlingsbold og henter den. SIger vi “chodai” som betyder “be’ om”, giver han os det han nu holder i hånden. Han forstår også det japanske ord for “tak for mad”.
- Imitere. Flere forskellige bevægelser imiterer han. Hvis man fx tager sig til hovedet med begge hænder gør han det samme. Bruger vi nogle af de ord han kender mens vi snakker, er det ofte han gentager dem når han hører dem!

September 9th, 2009 at 23:06
“stadig med det ene ben foldet ind under kroppen”… det er reserveret til afterburner!
September 18th, 2009 at 22:20
Hahaa, jamen det ved han jo ikke!! Men jo, det ser ufatteligt skægt ud. Heldigvis går han efterhånden meget mere end han kravler.