Farvel, Japan
Saa har vi bestilt billetter til Danmark, med SAS, med afrejse den 24 september 2009. Vi lander i Kastrup kl 16.05.
Det er sgu soergeligt at skulle sige farvel til et land man har boet i i saa mange aar, men tiden er kommet til at proeve noget nyt. Det har vaeret 9 fantastiske aar med alle mulige udfordringer, og de sidste 4 aar, et helt nyt og anderledes liv, sammen med Takako og nu Junya.
Men det er som om det er tid til at der skal ske noget nyt; jeg kan ikke laengeret forestille mig at skulle flytte tilbage til Tokyo og arbejde der igen. I hvert fald ikke lige med det samme. Det er som om Tokyo er en arbejdsplads man har sagt farvel til. Det er sjovt at komme og besoege den igen, men lige det foerste aarti tror jeg ikke jeg vil bo og arbejde der igen.
Som udlaending i Tokyo er man ligesom en speciel race. Ikke noedvendigvis en foerste- eller andenrangs citizen, men naermere som et dyr i en zoologisk have. Man kan goere lige hvad man vil, men det skal vaere indenfor en graense som omgivelserne har sat for en. Man er i et stort bur, omgivet af en masse mennesker, men de er ligesom paa den anden side af hegnet, og man kommer aldrig selv derover. Jeg glaeder mig nok til at komme tilbage til Danmark, netop fordi jeg igen kan komme ud af mit bur. Klart, saa skal man til selv at tage beslutninger, lave mad, betale skat.., og der er ikke mere en liste af barer, turistbureauer, sportsklubber, etc. specielt for dig. Alting er maaske lige et skridt mere besvaerligt, men saadan er livet udenfor hegnet.
Jeg glaeder mig enormt til at ses med mine venner on a regular basis. Jeg glaeder mig til at saette huset i tip-top stand. Og jeg glaeder mig til at koere eller cykle rundt paa smaa oede landeveje, vidende at der alligevel kun er faa kilometer til civilisationen. Jeg glaeder mig til grillaftener med familien. Til at se Junya loebe rundt i en have, og ikke bare paa et alt for lille stuegulv. Jeg glaeder mig til at bo i et hus hvor temperaturen indenfor ikke blot foelger den udenfor. Jeg glaeder mig til tage paa underlige fototure. Til at faa lidt inspiration og nye ideer. Til at tjene nogle gode penge, og igen koebe de ting jeg har lyst til at koebe. Til at kunne skabe min og vores egen hverdag. Til at finde migselv endnu engang.